Teamleder - El-hjørnet | Elektriker Trekantområdet

Selvkørende Teamleder til at bane vejen for fremtiden

Selvkørende Teamleder til at bane vejen for fremtiden

Drømmer du om at holde danskerne godt (grønt) kørende? Så er det måske dig, vi savner i El-Hjørnet – en del af SIF Gruppen. Vi søger lige nu en teamleder, der har lyst til at være med til at udvikle markedet for ladestandere til elbiler i Jylland og på Fyn.

Som teamleder hos os …

… vil du komme til at arbejde med grønne løsninger inden for infrastruktur og eMobility, herunder ladestandere til elbiler. Med tilknytning til vores afdeling i Vester Nebel vil du komme til at arbejde for en af vores større erhvervskunder i Jylland og på Fyn.

Du vil blive en del af et engageret og dynamisk team med god humor (synes vi selv), der på tværs af SIF Gruppens øvrige afdelinger arbejder sammen for at betjene såvel offentlige institutioner og erhvervskunder som private kunder. Sammen med teamets øvrige medarbejdere vil du sørge for, at vores kunder får en god og positiv oplevelse. Dine opgaver vil primært bestå af besigtigelser, planlægning af opgaver, og indtil afdelingen er bygget op – eksekvering. Du får desuden mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt – måske til serviceleder med ansvar for afdelingen?

Hvem er du?

  • Du er uddannet elektriker og har kørekort til almindelig personbil
  • Har du erfaring med tavlearbejde, klapper vi i vores hænder
  • Du drømmer om at holde danskerne godt (grønt) kørende
  • Du har en indre termostat og kan lide at arbejde både indendørs og udendørs
  • Du rydder op efter dig selv og sommetider også andre … Og hvis dine kolleger spørger efter et stykke værktøj, svarer du kækt, at det ligger på sin plads
  • Du ser løsninger fremfor begrænsninger og er ikke bange for at komme med konstruktiv kritik
  • Du kan lede et team og/eller mindre projekter (såsom at få kæresten, børnene eller dig selv ud ad døren i tide)
  • Idéerne strømmer til dig, og du er i stand til at drive og præge dit job i en hverdag, hvor dagene ikke er ens
  • Der er ikke langt fra tanke til handling, når du er på arbejde, men du sørger for at sparre med dine kolleger igennem hele processen

Hvad kan vi tilbyde? (Advarsel: ananas i egen juice)

  • 20 sjove kolleger i Jylland og endnu flere på Sjælland
  • En hverdag fyldt med spænding
  • Gode muligheder for faglig og personlig uddannelse via SIF Akademi
  • Gode lønvilkår og pensionsordning
  • Eldrevne servicevogne

Er du blevet helt elektrisk ved tanken om at arbejde hos os?

Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt på hga@sif.dk med emnetitlen ’Selvkørende teamleder’. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder, Henrik Gade, på tlf.: 30 18 36 72.

El-hjørnet logo

Om El-Hjørnet

El-Hjørnet er en del af SIF Gruppen, som er en mere end 100 år gammel installations- og servicevirksomhed, der beskæftiger over 460 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Søborg samt i Næstved, Kalundborg, Hørsholm og her i Vester Nebel. Som en del af SIF Gruppen kan vi give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at udvikle sig fagligt og personligt, da de tilbyder mere end 200 uddannelser og kurser i SIF Akademi. Vi tilbyder i El-Hjørnet professionel elinstallation og gode energiløsninger til virksomheder, private og offentlige kunder i trekantområdet. Tilsammen har vi 154 års erfaring inden for teknik, installation og service.