Hjerteforeningen 2020 - El-hjørnet | Elektriker Trekantområdet

Hjerteforeningen 2020

Montering af hjertestarter i Danmark

Igen i år monterer vi hjertestartere fra Hjerteforeningens Landsuddeling 2020

Sammen med vores kollegaer i TS-gruppen, har vi indgået et samarbejde med Hjerteforeningen – alle hjertestartere fra Landsuddelingen ”Gå dig til en hjertestarter” d. 30. august 2020 bliver monteret af os eller en af vores kollegaer rundt i landet.

Det specielle ved denne Landsuddeling er, at det er private der samler ind til en hjertestarter, der fx. skal hænge på et hus eller et andet sted på gaden. Det er et projekt vi rigtig gerne vil støtte op omkring.

Hjertestop er jo desværre noget som berører rigtig mange og vi er stolte af at være med i et netværk, hvor vi sammen kan gøre en forskel.

Vi er en del af TS-gruppen – et frivilligt landsdækkende netværk med mere end 60 lokale el-installatør virksomheder.  Læs mere om TS-gruppen her 

Montering af hjertestarter

Om Hjerteforeningens Landsuddeling

Søndag d. 30. august 2020 vender Hjerteforeningen idéen om en landsindsamling på hovedet og giver hver eneste krone tilbage i form af hjertestartere.

Du kan deltage i en gruppe med dine naboer, familie, kollegaer, sportsklub eller hvem der ellers er dig nær.

Går du og din gruppe mindst 15 indsamlingsruter tilsammen, så giver Hjerteforeningen jer en hjertestarter, som vi monterer og tilslutter i et varmeskab lige dér, hvor I mener, at den gør mest gavn. Samtidig kan du og din gruppe få et kursus i genoplivning, så I er helt klart til at redde liv, der hvor I er.

Alt sammen uden beregning. Får man ikke indsamlet nok dækker Hjerteforeningen resten, og bliver der penge i overskud – ja så deles der flere hjertestartere ud.

Vi glæder os til at gøre en forskel – sammen!

Læs mere om Landsuddelingen her www.landsuddeling.dk