Ny LED beslysning besparelse på 50% strøm

Røde Kors-butikken i Egtved sparer 50% strøm

I et samarbejde med EL-Hjørnet har Røde Kors-butikken i Egtved installeret LED-belysning. Skiftet til den miljøvenlige og behagelige lyskilde sparer genbrugsbutikken for halvdelen af udgiften til lys.

De sparede penge gør ifølge butiksleder Kirsten Klarsøe god gavn til det humanitære og sociale arbejde, Røde Kors udfører i Danmark og til forskellige nødstedte områder i hele verden.

– Mere end nogensinde før er der behov for Røde Kors-butikkerne og den støtte, vi kan yde. En besparelse på strømregningen betyder, at vi kan hjælpe flere mennesker i nød og i svære situationer. Det er vores fornemste opgave, siger hun.

Lokalt har Røde Kors i Egtved blandt andet en besøgstjeneste, vågetjeneste og nørklegrupper. Med en besparelse på elregningen bliver der plads til at gøre lidt ekstra på aktivitetssiden lokalt. Det glæder Niels Knudsen, der er en af tre indehavere i EL-Hjørnet.

– EL-Hjørnet er en stærk lokalforankret virksomhed. Vi har været i byen og området i mange år. Derfor glæder vi os over, at vi har fået lov til at installere LED-belysning i Røde Kors-butikken og på den måde sparet dem for store elregninger i fremtiden, forklarer Niels Knudsen.

Stor lokal opbakning

Kirsten Klarsø oplever stor opbakning fra lokalmiljøet, både når det gælder frivillig hjælp til butikken og antallet af kunder. Derfor var det også naturligt for Røde Kors-butikken at vælge en lokal elektriker, da belysningen i butikken trængte til at blive skiftet ud.

– Folk i lokalområdet er så søde til at støtte op om vores arbejde i Røde Kors-butikken i Egtved. Det glæder vi os over hver eneste dag. Derfor er vi også medlem af Handelsforeningen og bruger byens lokale håndværkere, når vi har brug for hjælp, siger Kirsten Klarsøe, som sammen med de mange frivillige er meget tilfreds med den nye belysning, der erstattede de gamle udtjente og slidte lamper fra 1967.

– EL-Hjørnet har været dygtig til at rådgive os, så vi har fået den bedste løsning. Butikken er med de nye lamper og LED-belysning næsten ikke til at kende. Vi er meget tilfredse med det kvalitetsarbejde, Niels og hans kolleger har udført, understreger den altid smilende butiksleder, der undervejs i snakken lige når at gøre en hurtig handel med en trofast kunde.

 

Butikken stråler

LED-belysningen har sammen med de nye lamper forvandlet butikken. Før kunne butikken virke lidt trist og indelukket med lamperne hængende ned fra loftet. Nu sidder lamperne i loftet.

– Den nye belysning forbedrer butikkens udseende markant. Butikken fremstår i dag lysere og mere indbydende. Vi kan allerede mærke, at det betyder meget for vores kunder, understreger Kirsten Klarsøe. Hun glæder sig over, at EL-Hjørnet med deres ærlighed og solide håndværk har skabt et resultat, der kommer butikken til gavn mange år frem.

Hos EL-Hjørnet glæder Niels Knudsen sig over rosen: I EL-Hjørnet vil vi gerne være kendt som den solide, kvalitetsbevidste lokale elektriker, der yder god rådgivning og ikke går på kompromis med kvaliteten. Når det lykkes som hos Røde Kors, er vi naturligvis glade og stolte.

 

FAKTA:

Investeringen i LED-belysningen er, ifølge Kirsten Klarsøe og Niels Knudsen, tjent ind efter små tre år.

Alle virksomheder kan få en gratis energiscreening. Udbyttet er prioriterede anbefalinger med anslået tilbagebetalingstid. Energirapporten fylder nogle få sider og er let at gå videre med. 

Artikkel fra Egtved Posten 11. nov. 2014

Kontakt os

Privatlivs- og cookiepolitik

13 + 2 =

Find os

Aftensang 24
6040 Egtved
mail@el-hjornet.dk
Tlf. 7555 3565

Bavnehøj 215
6040 Egtved
mail@el-hjornet.dk
Tlf.: 7555 3565